| Solformørkelsen 2026 |
Seje mærker KFUM Balling Gruppe |
Bestilling i formular nederst på siden.
Den 12. august 2026 er der om aftenen en delvis solformørkelse i Danmark. Det er derfor en god anledning til at samle sine spejdere og opleve solformørkelsen sammen.

Onsdag den 12. august 2026 er der total solformørkelse på Island. Så vil man opleve den totale solformørkelse, skal man et smut til Island.
I Danmark vil solformørkelsen derimod kun være delvis. Når solformørkelsen topper, er tæt ved 85 % af solen dækket. Hvor meget af solen, der er dækket, afhænger af stedet, hvorfra man observerer solen. Men det vil ligge mellem ca. 83 % og 85 % i Danmark.
Tilsvarende vil start- og sluttidspunktet for solformørkelsen også variere med nogle minutter afhængig af stedet, hvorfra man observerer solformørkelsen. Men i alle tilfælde vil solformørkelsen starte nogle minutter efter kl. 19.00 om aftenen, toppe ved 20-tiden og være færdig inden kl. 21.00.
De præcise tidspunkter, hvor solformørkelsen starter, topper og er færdig på det sted, som I vælger, kan I beregne ved hjælp af en beregner fra U.S. Naval Observatory's Astronomical Applications Department på dette link. Vær opmærksom på, at tidspunkterne er angivet i UT1-tid, så der skal lægges 2 timer til for at ramme dansk sommertid.
Og netop fordi det sker en hverdagsaften, synes vi, at det er nærliggende at samle vores spejdere og fælles dele denne unikke oplevelse.
Krav til mærket er følgende:
Hvad gør vi hos KFUM Balling Gruppe?
I vores gruppe har vi inviteret ulve, juniorspejdere og tropspejdere med til denne oplevelse.
Eftersom solformørkelsen finder sted mellem kl. 19 og 21 om aftenen, vil solen være forholdsvis langt nede på vesthimlen. Derfor ville vi nok ikke få set meget af solformørkelsen fra græsplænen foran vores spejderhytte. Det er derfor vigtigt at finde et sted, hvorfra solformørkelsen kan ses.
Vi har derfor fundet en bakketop, hvorfra der er frit udsyn mod vest. Vi mødes derfor ved spejderhytten kl. 17, pakker en trækvogn med rugbrød, pålæg, saftevand, vand, kakaopulver og et par trangiaer - og sikkert nogle snacks. Spejderne medbringer varmt tøj og måske et tæppe, for der vil måske være lidt koldt og blæsende på bakketoppen om aftenen - og måske især, når 85 % af den varmende sol forsvinder.
Så tager vi ellers ud til bakketoppen og har en hyggelig picnic, mens vi venter på solformørkelsens start. Undervejs varmer vi nok lidt vand, så vi kan få varm kakao at varme os på. Når starttidspunktet nærmer sig, tager vi solformørkelsesbrillerne på, og så nyder vi ellers oplevelsen i de næste par timer.
Husk solformørkelsesbriller. Det er vigtigt, at man sørger for at medbringe særlige solformørkelsesbriller. Man kan nemlig ødelægge sine øjne, hvis man kigger direkte mod solen - også under en delvis formørkelse. Solformørkelsesbriller kan få for ca. 20 kr. og beskytter øjnene mod solens skadelige stråler.
Men husk: Du sætter selv som spejderleder de præcise regler for dine spejdere.
Mærket er ca. 6 cm i diameter og koster 20 kr. pr. stk. ekskl. porto.
Vi har naturligvis kun bestilt et begrænset antal mærker. Disse sælges efter først til mølle.
Mærket er under produktion. Vi kan ikke love, at de kan nå at blive leveret inden solformørkelsen, men vi kryser fingre for, at de når at komme frem. Hvis ikke, afsender vi dem, så snart vi har modtaget dem.
Mærket kan købes ved at udfylde nedenstående formular. Spørgsmål kan sendes til seje@shelter.dk.