Snobrød 2025

Bestilling i formular nederst på siden.

Bemærk, at Snobrød 2025 kun kan fås ved forudbestilling og forudbetaling inden 15. marts til forventet levering inden udgangen af april. Læs mere nedenfor.

Konkurrence eller ikke konkurrence. Som spejderleder sætter du reglerne for at få mærket for dine spejdere. Nedenstående er blot vores forslag til krav til mærket.

Snobrød har alle dage været en typisk spejderaktivitet. Snobrød kan være alt fra et rigtigt bæverbrød, der er forkullet på ydersiden og råt indvendigt, til et lækkert lysebrunt og gennembagt brød. Her præsenterer vi mærket til snobrødskonkurrencen 2025 - eller blot snobrødsbagningen, hvis man ikke ønsker at gøre det til en konkurrence.

I vores distrikt blev der på sommerlejren i 2024 gennemført en snobrødsbagningskonkurrence. Det var en patruljekonkurrence, hvor vinderen var den patrulje, der samlet set præsenterede de bedste snobrød. På sommerlejren lavede en leder fælles dej til alle deltagere, og reglerne på sommerlejren var meget simple:

Snobrødskonkurrencen var en succes på sommerlejren, og derfor blev der i vores distrikt sidste efterår indført en distriktskonkurrence i snobrødsbagning. Det var igen en patruljedyst, og her var reglerne:

  1. Patruljen laver selv bålet
  2. Patruljen laver selv dejen
  3. Patruljen snitter/medbringer selv snobrødspinde til alle i patruljen
  4. Brødet skal være snoet om pinden, det skal hænge sammen
  5. Brødet skal være gennembagt, ikke råt
  6. Brødet skal være bagt jævnt gyldent, ikke sort/branket
  7. Alle i patruljen skal aflevere et færdigbagt snobrød på pinden, det må ikke være taget af
  8. Der er valgfri snobrødsvariant, f.eks. klassisk til pølse, med syltetøj eller kanelsukker, pizzasnobrød. Kun fantasien sætter grænsen.
  9. Det kan være en fordel at have øvet sig hjemmefra, men det er ikke noget krav

Men der manglede lidt et egnet mærke til arrangementet.

Med Snobrød 2025 vil vi gerne tilbyde et mærke, som kan bruges til en snobrødskonkurrence i 2025, hvad enten det er en lille lokal konkurrence i den enkelte gruppe, eller det er en stor patruljedyst i distriktet. Eller måske sætter du blot snobrød på programmet til et par møder for dine bæver/mikroer, ulve/minispejdere, juniorspejdere, tropsspejdere - eller for den sags skyld til lederne i forbindelse med et lederarrangement.

Men husk: Du sætter selv som spejderleder reglerne for dine spejdere.

Mærket er ca. 4 cm højt og 3,5 cm bredt.

Mærket vil som udgangspunkt kun blive fremstillet i et antal svarende til behovet. Det kan derfor kun fås ved forudbestilling og forudbetaling senest den 15. marts. Dernæst vil vi bestille mærkerne, som vi forventer vil kunne leveres sidst i april. Der vil måske være et lille overskud af mærker, som efterfølgende vil blive solgt. Men vil du være sikker på at få mærker, så bestil og betal inden 15. marts.

Mærket vil blive fremstillet med normal kant som ovenfor, men også med guldkant til konkurrencens vinder/vinderpatrulje og med sølvkant til andenpladsen. Guld- og sølvkant er dyrere end normal kant. Her skal vi nå et minimumsbestilling hos vores leverandør. Skulle det ske, at der bliver bestilt for få med guld- og/eller sølvkant, vil vi ikke få dem produceret, og der vil blive leveret mærker med normal kant i stedet (prisforskellen vil naturligvsi blive returneret).

Prisen for mærket er:

Bliver mærket en succes, vil vi lave et nyt til 2026.

Mærket kan forudbestilles ved at udfylde nedenstående formular. Spørgsmål kan sendes til sommerhejk@shelter.dk.